Frikadeller kender vi alle og de smager bare godt, denne gang har jeg lavet dem sammen med en grøntsagsstuvning serveret med kartofler. 

 

Frikadeller med grøntsagsstuvning

Lavede forleden denne ret – frikadeller med grøntsagsstuvning

Det er bare med at lave frikadeller af så meget fars som du gider, og for det er altså ikke det værste af have i fryseren. Og kartoffel mængden passer du jo bare til i forhold til hvor mange der skal være til. Opskriften på Frikadeller finder du her, så det er kun grøntssagstuvningen du finder en opskrift på her.

 

Opskriften passer til ca 4 personer.

[checklist]

  • 400 gram frosne grøntsager
  • 1 kg kartofler
  • mel, smør og mælk til sovs
  • salt og peber efter smag
  • kalvefond eller grøntsags terning

[/checklist]

Det er forholdsvis nemt at lave sådan en grøntssagstuvning, og det er godt alternativ til den brune sovs som man tit forbinder frikadeller med. Men det er også en god måde at sørge for at få sine grøntsager på en lidt anden måde, bevares det var da sundere bare at spise grøntsagerne uden sovs, men det bliver hurtigt en kedelig fornemmelse.

Men start først og fremmest med at skrælle kartoflerne og sæt dem over for at koge, for de tager længst tid og du skal bruge noget af kogevandet til grøntsagsstuvningen.

Når du nu skal igang med stuvningen, så skal du tage grøntsagerne og koge en smule, så du er sikker på de bliver færdige, så kog dem 2-5 minutter. Når de er nogenlunde klar, drænes de for vand og vand og grøntsager sættes til side. Derefter går du igang med at lave en opbagt sovs, som foregår ved at du smelter en klat smør, når den er smeltet tilsættes melen og du rører rundt, derefter hælder du stille og roligt kogevandet på til det bliver tykkere. Det er meget vigtigt at du rører hele tiden mens du gør det, og det er en god ide at bruge lidt af kogevandet fra kartoflerne – der er en god smag deri. Men det er også vigtigt at bruge lidt mælk, og når du rammer den konsistens hvor du tænker den er lidt for tyk den her sovs, så hælder du grøntsagerne i. Derefter smager du til med salt og peber og måske gerne lidt fond hvis du har det, for lige at give en bedre dybde i sovsen.

Derefter er det såmænd bare at servere det hele og nyde det du har lavet.

Jeg håber det smager.