Så er det tid til madplan – det skal gerne være noget der varmer, med alt det sne vi har fået heroppe nordpå. Så vi prøver med lidt forskelligt.

Denne uges madplan, indeholder lidt forskellige nye ting vi skal prøve. Og som altid er der nogle gode klassikere, fordi rester fra fryseren også skal spises. Men madplanen for uge 4 er som følger:

 

Mandag står den på rødspætte fileter med bønne salat, det er igen for at forsøge at få spist lidt mere fisk, og så er det med bønnesalat fordi det er altså ikke nemt at få god salat her om vinteren herhjemme, og råkost salat kan man godt gå hen og blive lidt træt af i længden. Men bønne salat er nu også en ret god salat, som virkelig kan trække noget smag.

 

Tirsdag skal vi prøve at se om vi kan ramme en opskrift på noget parmesan kylling, jeg har flere gange hørt det nævnt og nu tænker jeg at jeg vil prøve at se hvordan andre laver det, og se om jeg kan få noget fornuftigt ud af det. Det bliver serveret med bagte rodfrugter, så kartofler og hvad vi ellers har liggende, hvis det er rødbeder så bliver det med lidt olie og honning og salt og peber, det er ikke så ringe en kombination. Og ellers bare serveret med en god klassisk champignon sauce, lidt en tung ret, men det er okay når man tænker på hvor pokkers koldt det er for tiden, så skal vi have noget mad at varme os på.

 

Onsdag: Tager vi noget så ordinært som lasagne fra fryseren op, det gør vi fordi det er nemt og lasagne smager skønt. Men også for at få lidt mere plads i fryseren til eventuelle gode tilbud, og rester.
Torsdag er som altid suppe dag her hjemme, så der tænker vi at prøve at lave en broccoli suppe, fordi så kan vi broccoli til nogle af de andre dage, og så kan vi bruge stokken og resterne til at koge suppe på. Det virker som en god stop spild af mad ide, og så satser vi stærkt på at det også bliver velsmagende.

 

Fredag skal vi have den gode klassiske hakkebøf med bløde løg, fordi det smager bare godt. Det er rigtig mormor mad, men det skal til en gang imellem.

 

Lørdag skal vi have en god gang høns i asparges, vi har nogle kyllinge skrog i fryseren vi skal have kogt fond på og så bruger vi resten af kødet der sidder derpå til høns i asparges, vi kommer nok 2 lår til som vi har liggende, så vi er sikre på at der er kød nok.

 

Jeg håber det smager.

 

Søndag skal vi bare have rester fra ugen eller hvad vi finder i fryseren, for der gider vi for det mest ikke lave mad.