Tomatsauce:

Spaghetti med kødboller

Spaghetti med kødboller – ligesom de spiser i lady og vagabonden

Den klassiske tomatsauce, der er grundelementet i så mange forskellige retter. Få Opskriften, som vi bruger.

Den klassiske tomatsauce, er nok en af de mest alsidige ting man kan lave i sit køkken. Der er så mange andre retter hvor den er en del af, og hvor den er med til at gøre det til en vinder. Det er nemt at lave en gang tomatsauce, den kan laves på mange forskellige måder, herhjemme bliver den ofte lavet på hvad der lige er til rådighed. Det er meget sjældent at det er den samme opskrift, men grund ideen er altid den samme. Det er sikkert ikke den korrekte måde at lave den på, hvis man spørger italienere eller andre madkyndige. Men det er den der virker herhjemme, og det er også den vi tyer til hvis vi skal have mad der skal være nemt.

Opskriften på tomatsauce:

  • 1 løg.
  • 2 dåser hakkede og flåede tomater.
  • salt og peber efter smag
  • 2-3 gulerødder.
  • 1 fed hvidløg
  • 1 boullion terning – bare den slags du har, jeg bruger gerne okse.
  • bladselleri (hvis du har)
  • 1 rød peber (hvis du har)
  • 1 tsk. sukker

Sæt igang:

Start med at skære gulerødderne i mundrette stykker, skær løget – jeg plejer at halve det og så bare skære det derfra. For det skal alligevel steges så roligt og koge, at det “forsvinder” i retten. Derfor gider jeg ikke bruge tid på at skære løget i små tern. Bladselleri og rød peber skæres ligeså i mundrette stykker. Varm olie op i en pande, sæt det ved medium varme. især løgene skal ikke steges ved for høj en varme, de skal have tid til at blive bløde og søde og give al sin smag fra sig. Men når panden er ved at være klar, kommer du alle grøntsagerne på og steger stille og roligt. Hvidløget tilsættes, enten som hakket eller presset.

Stille og roligt:

Det kan godt anbefales at bruge en sauterpande, eller ihvertfald en pande med høj kant. For så er der bedre plads når du skal koge på saucen. Når grøntsagerne er ved at være møre, er det på tide at hælde dine 2 dåser hakkede og flåede tomater på. Jeg plejer at fylde de tomme dåser med vand, som jeg holder i panden. Det plejer at passe nogenlunde, dernæst skal du komme sukker og boullion terning i. Nu skal saucen bare stå for sig selv i en times tid, husk at røre en gang imellem. Hvis den skal bruges til for eksempel lasagne, kan jeg godt lide at jævne den en smule med en melblanding, så synes jeg den fungerer bedst.

Tip: Hvis du har børn der ikke bryder sig om “klumper” eller at kunne se dem i maden, så kan det være en god ide lige at give saucen en tur med en stavblender. Så bliver den helt glat og lækker, og en skefuld creme fraiche eller 2 – gør den heller ikke dårligere hvis du “Nøjes” med at servere saucen med pasta.

 

Grund essensen.

Det er grund essensen i opbygningen af den tomatsauce vi plejer at lave herhjemme, og som vi bruger som grundsauce til rigtig mange forskellige retter. Såsom koteletter i fad, lasagne, spaghetti med kødboller. Det er bare sådan en rigtig god grundsauce at have, som man altid kan starte med. Der er selvfølgelig mange andre ingredienser man komme i, eller skifte nogen af de andre ud. Men sådan som den er her, det er grund modellen.