Hvilken grill skal jeg
vælge?

KULGRILL ELLER GASGRILL?

Det største valg, der skal træffes ved køb af en grill, er om det skal være kul eller gas.

Der er ikke et overordnet rigtigt svar på dette spørgsmål – det handler 100% om, hvad der er rigtigt for netop dig og dine behov, og hvad den dermed bedste grill er for dig.

 

Den ene form for grill er altså ikke mere ’rigtig’ end den anden – begge dele har fordele og ulemper, og det handler derfor om at finde ud af, hvad der passer til en selv. Det vigtigste er jo, at du får en grill, der kan hjælpe dig med at få lavet lækker mad til venner og familie! 

Hvilken-grill-skal-jeg-vælge-gasgrill-eller-kulgrill

Fordele og ulemper ved kul- og gasgrill

Gasgrill

Gasgrillen er for dig, som har en travl hverdag, men stadig gerne vil have lækker grillmad til aften.

Fordelene ved gasgrill er blandt andet:

  • Den er hurtig at varme op – du kan ofte lægge bøfferne på efter bare 5 minutter!
  • Det er let at justere varmen. Både hvor høj den er og hvor i grillen, den kommer fra.
  • Den oser ikke så meget som en kulgrill vil gøre ved opstart – et klart pluspoint i dine naboers øjne…
  • Størrelsesvarianterne er endeløse, og det er derfor let at finde en gasgrill, som passer til lige præcis dit behov!

Ulemperne ved gasgrill er:

  • Prisen er generelt højere på gasgrill end på kulgrill.
  • Gasgrillen fylder ofte mere end en kulgrill og er sværere at flytte rundt, da gasflasken skal flyttes med.
Kulgrill 

Kulgrillen er for dig, som prioriterer den stemning, der følger med en kulgrill og for dig, som ikke har noget imod, at en grillaften bliver et lidt større projekt, som tager forberedelse og tid.

Nogle af fordelene ved en kulgrill inkluderer:

  • Med en kulgrill får du automatisk den lækre røgede smag i din mad uden at skulle tænke på røgflis.
  • Kulgrillen er generelt billigere end en gasgrill og er derfor en noget mindre investering.
  • Den fylder mindre og er lettere at transportere end en gasgrill.

Ulemperne ved en kulgrill er:

  • Det tager meget længere tid at tænde op for en kulgrill end for en gasgrill, og det kræver derfor en vis rum tid og planlægning at grille med kul.
  • Det er svært at holde en konstant temperatur, og det er derfor en udfordring at langtidsstege i en kulgrill.
  • Hvis du ikke er så erfaren, er det noget lettere at brænde maden på, end det er på en gasgrill.

GODE RÅD TIL NÅR DU SKAL GRILLE SIKKERT

Når du skal grille, er det enormt vigtigt at have styr på sikkerheden, så du ikke ender med en ulykke i stedet for aftensmad. Det måske mest åbenlyse er: grill altid udendørs. Hvis du griller indendørs – i en havestue, værksted eller lignende, risikerer du at få kulilteforgiftning.

Når du placerer din grill, er det vigtigt, at det er på et fast, ikke brandbart underlag – så som fliser eller beton. Der kan let springe en glød ned og antænde en tør græsplæne eller træterrasse. Sørg derudover for, at det er et stabilt underlag, så du ikke ender med en væltet grill.

Vær altid opdateret om vejret – beredskabet eller kommunerne kan nedlægge grillforbud under tørkeperioder. Vær dog opmærksom på, at der er forskel på afbrændingsforbud og grillforbud. I nogle tilfælde er det tilladt at bruge gasgrill på private områder, selvom der er afbrændingsforbud, men hold dig altid opdateret og grill ikke på offentlige områder, når der er nedlagt afbrændingsforbud.

Hvis du bruger kulgrill, skal du altid bruge en grillstarter med optændingsblokke til at få gang i briketterne – brug aldrig brandfarlige væsker så som bioethanol eller sprit.

Hvis du bruger gasgrill så sørg altid for at lukke for gassen, når grillen er slukket og sørg for, at gasflasken ikke står op af udendørspejs, bålsteder og lignende.

Mens du griller, skal du sørge for altid at have styr på grillen. Gå aldrig fra den og hav altid en spand vand i nærheden, hvis noget skulle gå galt.
Når du er færdig med at grille så sørg for, at grillen er helt slukket, før du går fra den og lad asken blive i grillen natten over, før den hældes i en metalspand for ikke at antænde skraldespanden.

Har du styr på disse råd, så er du klar til at grille, men husk først og fremmest at bruge din sunde fornuft.

mad på kulgrill
mad på gasgrill
lækker-kulgrill-gril