Madplan uge 19 2018

 

 

 

Så er det blevet tid til ugens madplan for uge 19:

Så er det igen blevet tid til at få lagt ugens madplan op, så der kan komme styr på hvad vi skal spise i uge 19. Ugen er jo heldigvis, tør jeg næsten godt skrive. Præget en del af helligdagene, så der er ekstra meget tid til at hygge og bruge lidt mere tid på maden, end i hverdagen hvor det nok skal gå lidt stærkt til tider. Derfor har vi også fokuseret på at der skal være tid til hinanden, og tid til maden. Men vi skal i sommerhuset det meste af ugen, så det bliver meget mad der kan laves på grillen – for det hører sig ligesom til når vi er der.

 

Men således ser madplanen for uge 19 ud:

  • Mandag: Nogle lækre (købe) boller, bliver fyldt med en hjemmelavet tunsalat – serveret med gnavegrønt. 
  • Tirsdag: Skinkeschnitzel med forholdsvis nye kartofler, bearnaise fra pulver og ærter fra frost. Vi glæder os til vi kan få danske grøntsager igen – det er det skønne ved sæsoners skiften.
  • Onsdag: Tager vi i sommerhuset, vi har talt om at lave en tunmousse og tage med derop, servere den med lidt rejer og noget godt brød. 
  • Torsdag: Klassisk kartoffelsalat med grillet koteletter – grøn salat og gnavegrønt serverer vi til. 
  • Fredag: Tomatlasagne med noget lækkert flute – lasagnen regner jeg nemlig med kan laves på grillen. 
  • Lørdag: Hummerhaler eller dampet torsk, serveret med nye kartofler og noget creme/sauce af en art. Satser stærkt på at servere det med en lækker rose. 
  • Søndag: Er vi hjemvendt fra sommerhuset, umiddelbart bliver det rugbrød. 

Det var madplanen for uge 19, jeg håber det kan bruges.