Madplan for uge 18:

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs det er bare en klassiker der vinder hver gang.

Så er det igen blevet tid til at få skrevet ugens madplan ind, så i andre også kan drage nytte af den (og jeg kan kigge her, når jeg selv har glemt hvad vi skal have at spise)

 

 

 

 

 

 

 

Denne uge står på en god og blandet madplan, der er lidt af det lette og lidt af det klassiske. Det er umiddelbart sådan vi foretrækker det, herhjemme.

 

  • Mandag: Kyllingegryde – min mor kalder det frederikshavner gryde. Det er i bund og grund en sammenkogt ret med bacon, kylling, grønt og så jævnet. Det smager ret godt, er nemt at lave – og der er altid til rester. Desuden er det noget far her kan lave, mens villy leger. Mor er nemlig ikke hjemme om aftenen.
  • Tirsdag: Hakkebøf med bløde løg, ligesom du kan se på billedet her i madplanen.
  • Onsdag: Frikadeller med en grøntsagsstuvning, eller grøn ærter. Det kommer an på hvad man kalder det, og så serveret med nye (godt nok ægyptiske) kartofler til. Så smager det lidt af forår og sommer.
  • Torsdag: Fruen har sent fri, så bettemanden og jeg laver herremad på grillen. Beefdogs med grøntsstave til.
  • Fredag: Pizza skal der til for at kickstarte weekenden, jeg forsøger at snige pizza på menuen hver uge. Så jeg kan få lov til at lege med min pizzaovn, som jeg er ret vild med.
  • Lørdag: Rema har tilbud på hele kyllinger, derfor fik vi sådan en lyst til høns i asparges. Så det bruger vi lidt af lørdagen på at koge en hønsefond til, og nyder duften i hele huset af mad der bliver til.
  • Søndag: Vi skal på Gl. Estrup med svigerfamilien, så aftensmaden skal være nem, og kommer til at stå på rester af høns i asparges.

Det var vores madplan for uge 18, den er som altid meget jordnær og knap så fancy. Men det er det mad vi spiser, og det er det mad vi kan lide. Kan du have en rigtig dejlig søndag, selv går jeg videre med støvsugeren.