Så er det endnu engang blevet tid til at få noteret ugens madplan, så er der styr på hvad der skal købes ind.Samt panikken i løbet af hvad vi skal have at spise i løbet af ugens, mindskes.

Ugens madplan ridset op.

  • Mandag – Tarteletter med lækker høns i asparges
  • Tirsdag  Rester af høns i asparges
  • Onsdag – pasta carbonara
  • Torsdag – kyllingelår i ovnen serveret med pastasalat og tzatziki.
  • Fredag – rugbrød
  • Lørdag – velsimret coq au vin
  • Søndag – rester af Coq au vin

[toc]

Mandag – Tarteletter med høns i asparges.

Det her triste og kolde forår, råber og skriger stadig på at få noget god mormor mad, hvor der er fokus på den gode smag og fylde – og måske knap så meget fokus på kalorier.
Desuden er høns i asparges jo også ret nemt at lave, og kyllingen kan passe sig selv mens den koger – samt laver fond til sovsen – det er da smart.

Tirsdag – Rester af høns i asparges.

Ingen grund til ikke at nyde at der er rester, for hverdagene er blevet en del sjovere efter at Villy er kommet til. Der er lige pludselig noget større grund til at få maden klar til kl 17.30 og ikke bare lige pludselig. Derfor forsøger vi også at lave en ret mindst en gang om ugen, der kan genere rester nok til dagen efter – så vi på den måde kan hente lidt ekstra tid. Som meget belejligt kan bruges til at lege på gulvet.

Onsdag – Pasta carbonara

  • Lynhurtig lækker pasta ret, som i min udgave består af
    Fløde
    løg
    bacon
    parmesan ost
    salt og peber.
  • penne pasta

Torsdag  – kyllingelår godt krydrede i ovnen, med pastasalat og tzatziki.

Rema har tilbud på kyllingelår til en 20´er. Det afgjorde lige menuen for torsdag. Lårene kan passe sig selv i ovnen mens der bliver lavet en lækker pastasalat med olie/eddikedressing og så lige med et skud tzatziki som “dyppelse” til lårene til.

Fredag – Rugbrød

Fredag står den på firmaarrangement om eftermiddagen, så aftensmaden skal være nem. Rugbrød med pålæg, lidt æg og en dåse makrel i tomat til, så er der tid til at hygge om aftenen.

Lørdag – Coq au vin

Lørdag er der ingen planer, det betyder god tid til at få lavet mad. En gang coq au vin, der skal stå og småsimre hele eftermiddagen, lavet af hele kyllinger så der er et par gode skrog at koge fond på. Husk at gem de små rester af kød fra det kogte skrog, de kan altid bruges i en hurtig pastasalat eller en gang tarteletter.

Søndag – restedag.

Søndagen skal være åben til lige hvad vi finder på at have lyst til at lave, så der skal aftensmaden bare være nemt at gå til. Og lige når det kommer til rester, så er resterne af en lækker coq au vin altså ikke sådan at kimse ad.

 

Jeg håber du kan blive inspireret, især også til at komme igang med at lave madplan. Herhjemme betyder det ihvertfald at vi har mere ro i hverdagen, vi handler en gang om ugen – enten søndag eller mandag. Hvilket gør at vi er fri for at lave sådan nogle klat indkøb, som altid ender med at koste for meget i den sidste ende. Så for os har der været både tid og penge at spare, netop ved at lave madplan.