Hakkebøf med bløde løg og brun sovs, det er da en klassiker.

 

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs, det er en af de retter som vi alle før eller siden stifter bekendtskab med. For engang imellem er det altså bare dejligt at hive en af de gamle klassikere frem igen, og hakkebøf med bløde løg og brun sovs det er virkelig en ret der fortjener at komme frem igen engang imellem.

Det er egentligt ikke så meget en opskrift der er her, det er mere bare en reminder om at man skal huske de “gamle travere” også, og så fordi at der er så mange forskellige opskrifter på brun sovs – at der her kommer en på en nem men god brun sovs.

 

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs det er bare en klassiker der vinder hver gang.

Dette er en opskrift, men det er jo egentligt bare lige ud af landevejen.

[checklist]

  • 500 g hakket oksekød
  • 4 løg
  • 1 kg kartofler
  • mælk til jævning
  • mel til jævning
  • salt og peber
  • bouillon terning

[/checklist]

Start med at skære løget ud i tynde skiver, ikke alt for tynde – man skal også stadig gerne kunne smage løgene. Form bøfferne og krydr dem med salt og peber, sæt dem derefter lidt til side – det er nemlig bedst at starte med at stege løgene. Dernæst steger du løgene af i en blanding af smør og olie, når løgene er blevet møre og lækre, så tages de af.  Derefter tager du bøfferne frem igen, og steger dem i det samme fedtstoft som løgene blev steg i, dette gøres for at få den gode smag fra løgene med. Mens bøfferne steger, sætter du en gryde over med vand, ca. den mængde du mener der er passende til sovs, når vandet koger, kommer du bouillon terningen i – og når den er opløst så er det med at få jævnet sovsen.

Når sovsen er jævnet og har den rigtige konsistens, lader du den koge igennem i ca 10 minutter, mens du rører i den og holder øje med den. Det ville jo være ærgerligt hvis sovsen brændte på, det er også vigtigt undervejs at smage den til med salt og peber. Hvis du har noget oksefond – så kan det også være rigtig godt at komme lidt af det ved, men med måde, for lige pludselig så smager det igennem, så hellere en lille smule af gangen indtil du rammer den rigtige smag.