/Disclaimer – dette er et reklame indlæg

”Sætter du ikke lige kaffen over?” – Sådan lyder det måske ganske tit hjemme ved dig, men hvordan sætter du så kaffen over? Der findes nemlig et utal af forskellige måder at brygge kaffe på, og jeg vil forsøge at give dig et overblik over nogle af dem her på siden. Men hvorfor sætte fokus på kaffe? Kaffe er en af verdens mest populære drikke, og drikkes især meget i norden, hvor Danmark, Finland, Norge og Island topper listen over kaffeindtagelse pr. indbygger. Faktisk er Finland det land i verden, der drikker allermest kaffe, og når de skal tage beslutninger om, hvilke produkter de skal anskaffe sig til kaffebrygningen, så kigger de gerne på den finske anbefalingsside SuomiArvostelut, når de f.eks. handler varer fra kæden Kahvikaveri

 

De mange bryggemetoder

Kapselkaffe, koldbryg, filterkaffe, stempelkaffe, instant kaffe, espressobryg, den fuldendte liste er for lang til at samle her, men faktum er, at der findes en kaffebryggemetode, der passer enhver smag. Så hvordan finder du den, der passer til dig? Er du typen, der godt kan lide en stille og rolig hverdag uden stress og jag? Så kan det være, at den nærmest mediterende slow brew-metode er noget for dig. Her er langsommelighed og tålmodighed i fokus, og kaffebrygningen bliver nærmest et ritual i hverdagen. Er din hverdag derimod præget af travlhed, så kan det være, at den lynhurtige kapselkaffe passer bedre til dig. Uanset om du vælger Nespresso, Dolce Gusto eller noget tredje, så er kapselkaffe indbegrebet af hurtig kaffebrygning i høj kvalitet. Dette er også en af årsagerne til, at netop kapselkaffe er en af bryggemetoder, der bliver mere og mere populær!

Baristalignende brygning

Er du bare til god kaffe, der skal laves 100% som baristaen nede på hjørnet ville gøre det, så skal du anvende espressomaskinen. Her kan vælge den semiautomatiske espressomaskine, hvor du agerer barista i bryggeprocessen i alt lige fra kaffestampning til latte art – Men du kan også vælge en fuldautomatisk espressomaskine, der står for brygningen helt af sig selv. Med denne bryggemetode er dine evner taget ud af ligningen, og kaffen bliver serveret i højeste kvalitet hver gang uden undtagelse. Denne kaffebrygning er langt fra den mest udbredte, men det er måske den bedste i forhold til kvalitet. Om du skal vælge den semi- eller fuldautomatiske løsning er 100% op til, hvor meget du ønsker at være en del af brygningen. 

Filterkaffe – nordens foretrukne

I de fleste hjem er det stadigvæk filterkaffen, der dominerer kaffebrygningen. Denne traditionelle kaffebrygning har sine kvaliteter i den mængde, der brygges ad gangen, samtidig med, at det er den billigste bryggemetode overhovedet. Mange tror fejlagtigt, at Instant kaffe er billigere at brygge end filterkaffe, men dette er altså ikke tilfældet. Om filterkaffens popularitet skyldes bryggemængde, pris eller blot er en vanesag, kan være svært at vurdere. Men jeg tror, at det er en god blanding af alle tre parametre. I dag findes der mange forskellige filterkaffemaskiner, og du kan altså også opgradere den ’traditionelle’ filterkaffe, ved for eksempel at brygge kaffen via en filterkaffemaskine med indbygget kværn. 

Vælg den rigtige kaffemaskine til dig!

Det er umuligt at definere ”den bedste kaffemaskine”, da behovene for kaffe er meget individuelle. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du foretrækker kaffe med eller uden mælk, om der skal brygges deciderede kaffedrikke som Latte, Cortado eller Cappuccino – Eller om du foretrækker simplere løsninger end dette. Der findes nemlig så mange forskellige kaffebrygningsmetoder, at alle kan få sine helt særlige præferencer opfyldt, og det handler derfor om at finde lige netop den bryggemetode, der passer dig. Mit endelige råd vil dog være, at uanset hvilken metoder du vælger til brygningen, så bliver kaffen aldrig bedre end de råvarer, der anvendes i processen. Så prioritér friskkværnede bønner, frisk og god mælk – og generelt bare god kvalitet.