Beefdogs eller oksekød hotdogs – lavede jeg i sommers på grillen, fordi jeg havde rester af oksekød og lyst til hotdogs. Det blev faktisk ret godt. 

 

Beefdogs

Beefdogs – hotdogs med oksekød.

Det blev resultatet på mine hotdogs med oksekød istedet for pølser, det endte faktisk rigtig godt.

 

Til 3 hotdogs brød brugte jeg 250 g hakket oksekød – og det var fint til os 2 personer da vi også spiste salat og andet til. Så hvis i er flere eller bare kun vil nøjes med det her, så skal du nok sætte mængden af kød noget op. Men det kan klart anbefales at servere noget salat eller lign. til – ellers kan det hurtigt gå hen og blive lidt en fed fornøjelse pga den skønne cheddar som er ovenpå.

 

Så det er ikke så meget mængderne jeg vil beskrive – mere hvad jeg kom i, så kan du altid rette til som du synes.

[checklist]

  • hk oksekød
  • 1 æg – bruges til at samle det bedre sammen.
  • 1 fint hakket løg
  • 1 fed hvidløg presset
  • salsa sauce
  • salt og peber
  • cayenne peber
  • 1 fint hakket chili
  • revet cheddar
  • hotdog brød

[/checklist]

Det var hvad jeg har brugt til at lave mine, men det er som sagt bare at bruge hvad du bedst kan lide eller hvad du lige har liggende når du vælger at kaste dig over opskriften. Det vigtigste er bare at bruge et æg, for det er med til at samle det hele og gøre det nemmere at forme det til pølser. Men ellers er det bare lidt ligesom når du laver en frikadelle fars, det er med at få samlet alle ingredienserne og få det rørt godt sammen. Og så lige sætte det på køl i en times tid, så det kan samle sig og smagene komme ud i kødet.

Derefter er det bare med at have en varm grill eller ovn,  det er dog en god ide lige at stege “pølserne” lidt af først så de får en god stegeskorpe og for at du er sikker på de når at blive færdige. Når du kan mærke de er nogenlunde ved at være færdige tages de af og kommes i et brød, ligges derefter i et fad eventuelt med lidt mere salsa på, og så cheddar ovenpå. Og så er det bare ind i ovn eller grill med dem igen,så osten kan smelte og blive lækker.  Det var bare det der var i det.

 

Jeg håber det smager.